Blev født i det herrens år 1966 på en kold december dag.

Stedet var Korsør og mine forældre bor der stadig.

Som mange andre, valgte jeg at flytte fra min hjemby, da jeg skulle videre efter gymnasiet. Men i modsætning til de fleste valgte jeg at flytte mod vest. Siden er det blevet til og fra Korsør nogle gange.

Frem til 1999 havde jeg forskellige stillinger som maskintekniker - konstruktion. I 1999 droppede jeg ud af arbejdsmarkedet og startede på seminariet i Skårup (Sydfyn), med det erklærede mål at blive naturvejleder. Jeg gav det 10 år, så skulle jeg være i gang. Jeg var heldig og allerede i 2008 fik jeg ret til at bruge uglelogoet.

Naturen har været min legeplads, så længe jeg kan huske. Jeg var så heldig at have en far, der tog mig med på strandjagt og en mor, der gad kælke og gå i skoven for at samle bær til hjemmelavet marmelade. Da jeg igen var heldig og Peter kom ind i mit liv, blev niveauet hævet og perspektivet større. Han kunne teorierne, havde bøgerne og holdt alle tidsskrifterne om bl.a. natur og historie. Så er der noget at sige til, at det med naturen blev min boldgade.

Da jeg var lille, 6 år tror jeg, begyndte jeg, som nok de fleste drenge, en stor fodboldkarriere…  Første sæson gik godt og vintersæsonen indendørs var også ok, men da vi skulle ud igen til foråret knækkede filmen – Det var jo koldt og de andre sparkede, det ville jeg bare ikke! Siden har jeg haft et belastet forhold til fodbold og det meste andet kontaktsport.

Bedre gik det med svømning. I mit 8. år startede jeg i Korsør Svømmeklub, og selv om Jonna måtte hente mig på bunden, den første gang jeg hoppede i vandet, tør jeg godt prale med, at jeg blev helt god. Jeg har mange glade minder fra mine teenageår i svømmeklubben, minder som jeg ofte bliver mindet om, da de færdigheder jeg fik her, i høj grad har dannet grundlag for mange af mine andre interesser med vand.

Det var også i min 8. sommer, at jeg kom ned i sejlklubben og blev sat i en optimistjolle – hold da op, det var skægt, så her blev jeg også i mange år - Svømning om vinteren og sejlsport hele sommeren - stort smil!

1990’erne var nok mine ”vilde” år. Jeg brugte megen tid på at windsurfe og mange ferier og fritid blev brugt ved Jammerbugten i det Nordvestjyske og Brutal Beach i Sydfrankrig. Men det var ikke vand det hele. Med "styrmand Langkow" havde jeg nogle rigtigt gode vandreture i Sverige og ikke mindst Norge - rygsækken pakket med mad og telt og så af sted til et sted uden for mange stier, hvor der var ro til at tænke.

Alting får jo en ende og de vilde bølger fra en stiv efterårskuling trækker ikke mere og bentøjet holder ikke mere til de vilde ture i fjeldet. Nu er det havkajakken (som man jo også kan surfe i – smiler), der er min fortrukne vandsport. Jeg ror ikke for motionen men fornøjelsen. Lange rolige ture mættet med naturindtryk, helt tæt på som man kun kan få dem fra vandet, i et næsten lydløst og ”usynligt” fartøj og måske en overnatning på en øde strand - smiler. 

Meget andet er prøvet bl.a. volley, roning, badminton og gymnastik, med jeg skal jo stoppe et sted.

Og nej! Det er ikke en forglemmelse, at der ikke står noget om kone og børn. Dem har jeg stadig til gode.

Overnatning på strand syd for Bisserup på Vestsjælland